Reaktioner
Reaktioner
Under og efter en behandling kan der opstå forskellige kropslige reaktioner.
De er ikke farlige men blot en naturlig reaktion på behandlingen.
Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand i dagene efter en
behandling for at udvaske den øgede udskillelse af affaldsstoffer fra kroppens
celler. Drik minimum 2 liter pr. døgn.
Generelt er det godt med ro resten af dagen. Gå hjem og slap af. Hvis du skal
arbejde, gør det da i dit eget tempo - gå tidligt i seng.
Der
kan forekomme både fysiske og psykiske reaktioner i tiden efter en behandling.
De fysiske reaktioner består oftest af en opblussen af de symptomer og
spændinger, der er blevet behandlet for - i mere eller mindre grad. De fortager
sig oftest efter 2 -3 dage, men kan, afhængig af problemets omfang, godt vare
ved i længere tid.
Alle mennesker er forskellige og reagerer ligeledes forskelligt på især
kropslig behandling.
Reaktioner, så som smerter i led eller muskler, skal ses som en udrensning af
kroppen, hvor kroppen udskiller gamle affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer
kan ligge i kroppen i form af små krystaller, som ved udskillelsen kan virke
som små "glasskår". Denne udrensning kan være meget smertefuld og kræver
flere opfølgende behandlinger.
Psykiske reaktioner kan være følelser, der kommer "ud af det blå", eller kraftigere reaktioner end normalt. Forsøg, så vidt muligt, at give dem lov til at "fylde". Det er gamle uudtrykte følelser, som kroppen giver slip på.
Forløbet af videre behandling er meget individuelt alt efter dine behov, ønsker og reaktioner på behandlingen.
Jeg
anbefaler dog altid minimum 2 konsultationer inden for 2-3 uger for at se,
hvordan du og din krop reagerer.
Ofte har kroppen behov for et længere forløb, men det er helt op til dig.
Jeg tilbyder rabat på 3 x behandlinger, hvis man ønsker et forløb.
Kontakt mig endelig hvis du har spørgsmål til behandlingen.
Snurren i kroppen
Når gamle spændinger slipper, opstår der en øget gennemstrømning af blodet. Hermed øges optagelse af ilt og næring i cellerne. Denne proces kan mærkes som en snurren.
Rystelser
Når kroppen retter op på sig selv/regulerer sig selv, kan der forekomme rystelser.
Svimmelhed
Når man arbejder dybt med åndedrættet, frigives der flere affaldsstoffer end normalt, og når disse går i blodbanen, kan man opleve en kortvarig svimmelhed.
Kilden
Overfladiske muskulære spændinger kan mærkes som kilden.
Sved
Den øgede blodgennemstrømning kan aktivere ens stofskifte og fremkalde sved.
Brændende fornemmelser
Når der opstår gennemstrømning i nervesystemet, kan det mærkes som brændende fornemmelser.
Kløe
Kløe kan forekomme, når der opstår gennemstrømning i nervespidserne.
Kramper
Oftest opstår kramper, når musklen afspænder sig selv ved sammentrækning. Det kan også skyldes væske-mangel.
Hyperventilation
Når man får kontakt til en psykisk blokering uden en egentlig forløsning, kan det udløse hyperventilation (fordi kroppen prøver at forløse).
Hønserøv eller låste fingre
Når de indre organer og åndedrættet reguleres, kan der forekomme spændinger omkring munden (hønserøv) og/eller fingrene låser